Talent Tiltrækning & Uddannelser

Sweco Danmark A/S er vært

Dato: 17 september 2024

Tid: 9:30 – 15:00

Sted: Sweco Danmark A/S, Ørestads Boulevard 41, 2300 København S

Sprog: Engelsk / dansk

Format: In-person event

Pris:  Gratis for medlemmer

Hvorfor Talent Tiltrækning?

Danish Sound Cluster har etableret et ”Talent Attraction”-netværk, så mennesker generelt – og talenter i særdeleshed – får et bedre kendskab til det danske lydøkosystem og de mange muligheder for studier og jobs. Målet med netværket er at sikre langsigtet innovation ved at:

  • Øge antallet af nye studerende til studierne i lyd & akustik på uddannelsesinstitutionerne.
  • Øge antallet af nye talenter til ledige stillinger i lydbranchen
Målgruppen

Deltagerne i netværket er sammensat af nøglepersoner fra lydindustrien og relevante uddannelsesinstitutioner, som arbejder med eller har interesse i Employer Branding eksempelvis HR, Kommunikation, R&D linjechefer, topledelse etc. Hvis du arbejder med Employer Branding, talenttiltrækning og -rekruttering – så bør du deltage!

Fokus på dette møde

Denne gang mødes vi fysisk hos Sweco Danmark A/S, hvor Sebastian Ringsing fra netværket er vært. Vi skal naturligvis høre om Swecos aktiviteter på akustikområdet. Ift. talenttiltrækning har mødet fokus på det lange seje træk i uddannelsessektoren – hvordan får vi flere til at tage en uddannelse inden for lyd og akustik? Mødet vil give inspiration til konkrete projektaktiviteter, som lydindustrien kan være direkte involveret i. 

 
Dagsorden

9:30 Velkommen – 

  • Siden sidst og kort wrap-up på talenttiltrækningsinitiativet indtil nu v/Danish Sound Cluster.
  • Kort præsentationsrunde

10:00 Sweco Danmark A/S

  • Sweco Acoustica arbejder med at integrere akustikken i bygningernes arkitektoniske udtryk i samspil med øvrige indeklimafaktorer – lys, luft og temperatur – som et samlet funktionelt og æstetisk udtryk. Samtidig skal akustikken understøtte bygningens funktion, hvad enten det drejer sig om skoler, kontorer, biografer eller koncertsale. Morten Hell  står i spidsen for mere end 35 akustikere i hele Danmark,  der tilsammen udgør Sweco Danmarks akustikafdeling – Acoustica – med  specialer indenfor fagområdet akustik, støj og vibrationer.

10:45 Erhvervskandidatuddannelse – en mulighed for tiltrækning af talenter til lydindustrien?

  • Trylle Arnfred, DTU samt Nikolaj Lubanski og Dan Rosenberg, Copenhagen Capacity vil give en præsentation af erhvervskandidatuddannelsen og de særlige muligheder for at kunne tiltrække  udenlandske talenter til Danmark. En erhvervskandidatuddannelse er en toårig kandidatuddannelse, der er tilrettelagt som et fireårigt deltidsforløb, hvor den studerende arbejder 25 timer om ugen i en virksomhed ved siden af studierne.
    DTU skal omlægge 15% af optaget på kandidatuddannelserne til erhvervskandidatuddannelser i 2028, svarende til op imod 400 studerende mod tidligere 35 om året. En ti-dobling af optaget kan ikke gennemføres uden et tæt samarbejde med modtagerorganisationerne.
    Netop den fireårige kandidatuddannelse være særligt attraktiv for internationale studerende, som i Danmark både vil få mulighed for at få en kandidatuddannelse og samtidig have et arbejde. For virksomhederne vil dette kunne være med til at løse noget af udfordringen med at finde højtspecialiseret arbejdskraft. Men det kræver at modellen skrues rigtigt sammen i et stærkt samspil med virksomhederne. Derfor vil præsentationen bliver efterfulgt af en fælles drøftelse af potentialet og mulige modeller for konkret samarbejde.
 
12:00 Frokost – efterfulgt af kort rundvisning på Sweco
 

13:15 Lydteknologi i Folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

  • Hvis børn og unge skal interessere sig for lydteknologi og se jobmulighederne i branchen, forudsætter det en fælles indsats. Danmarks teknologiske alliance – Engineer the Future – samler og kondenserer ressourcerne i feltet og skaber dermed at vedvarende og solidt impact hos næste generation. Lise Brennum vil fortælle om metoderne til få alle de sjove, overraskende og inspirerende historier om lyd ud at leve hos eleverne allerede i grundskolen og gymnasiet samt hvordan industrien med sine historier kan bidrage til at sikre fremtidens arbejdskraft.
  • Naturvidenskabernes Hus inspirerer børn og unge til at vælge de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser til gavn for de unge, erhvervslivet og samfundet. Gennem praksisnære aktiviteter og virkelige problemstillinger skabes begejstring for naturvidenskab og teknologi. Jannik Tovgaard-Olsen vil på mødet komme med inspiration til et portentielt brobygningsprojekt med udvikling af lydvirksomhedscases, som gymnasier i hele landet kan benytte i deres undervisning.

14:30 Øvrige aktiviteter inden for talenttiltrækning

  • Netværk med mulighed for at dele egne udfordringer.
  • Andre kommende projekter og kampagner inden for talenttiltrækning i lydbranchen
  • Næste møde(r)

Morten Hell – Head of Acoustica, Sweco

Jannik Tovgaard-Olsen – Chefkonsulent, Naturvidenskabernes Hus

Lise Brennum – Projektleder, Engineer the Future

Trylle Arnfred – Chefkonsulent, DTU

Nikolaj Lubanski – COO, Copenhagen Capacity

Dan Rosenberg – Head of Talent Attraction, Copenhagen Capacity

Spørgsmål?

Har du spørgsmål om eller ønsker at deltage i Talent Attraction netværket?
Kontakt Business Developer, Jens Nedergaard, jn@danishsoundcluster.dk, Tel: +45 31621315

Danish Sound Cluster

Hold dig opdateret

Tilmeld vores nyhedsbrev: