Netværk for IP-strategi og patenter

Kom godt i gang med arbejdet med patenter og rettigheder – for mindre lydvirksomheder og startups
 

Det er ingen tvivl om, at det er de mindre teknologivirksomheder, der driver størstedelen af innovationen. Men hvordan passer man bedst på sine opfindelser og udnytter sin markedsfordel? Patenter er et nøglebegreb i denne sammenhæng. Arbejdet med patenter ser alligevel ud til at blive nedprioriteret i mange tech virksomheder, også i lydbranchen, og kommer man i gang, er det ofte på bagkant. Årsagerne er forståeligt nok de kortsigtede perspektiver om at finde kunder og investorer, og desuden at mange virksomhedsledere og grundlæggere savner viden og kompetencer til at gå i gang med opgaven.

I netværksgruppen tager vi fat på, hvordan man som SMV’er eller startup kan bruge patenter til at beskytte opfindelser og sikre forretningen. Vi kigger også på de processer og den organisering, der ligger bag arbejdet med IPR.

Målgruppe:

Da mindre virksomheder sjældent har udpeget en patentansvarlig, kan du både være specialist, afdelingsleder eller virksomhedsejer i en lydteknologisk virksomhed. Du kan også være forsker og arbejde med at kommercialisere din eller andres innovation. Det vigtigste er, at du arbejder eller skal til at arbejde med patentrettigheder, er på udkig efter inspiration udefra, og desuden har lyst til at dele din viden og erfaringer fra feltet.

Indhold: 

  • Hvad er et patent? Hvilke krav er der til at opnå patentbeskyttelse? Hvad kan patenteres, og hvad kan ikke? Er der forskel på at patentere metoder, apparater og software?
  • Hvilken forskel kan et patent gøre i kommerciel sammenhæng, og hvilke perspektiver kan der være ift. at tiltrække investorer?
  • Hvordan arbejder man med patenter og IP-rettigheder, hvis man som virksomhed ikke har en særskilt patent-ekspert? Er der behov for at lægge en IP-strategi?
  • Hvad kan man gøre selv, og hvornår skal man indhente rådgivning fra eksterne rådgivere? Hvilke trin er der i processen for at søge et patent, og hvilke tidshorisonter skal man forestille sig?

Det får du ud af at deltage: 

  • Et større indblik i de fælles, faglige problematikker, der knytter sig til arbejdet med patenter og IPR
  • Et styrket professionelt netværk i lydbranchen
  • Faglig sparring og erfaringsudveksling med ligesindede
  • Inspiration fra hvordan andre patentansvarlige arbejder med og organiserer deres opgaver

Send din interessetilkendegivelsen til Murielle De Smedt, mds@danishsound.org, og du får besked når der er tilslutning nok, til at vi starter gruppen.

For spørgsmål til netværket, kontakt venligst netværksfacilitator

Sine Lomholt Thomsen, slt@danishsound.org – tlf. 3013 6093

Oplægsholdere og faglige sparringspartnere:

  • Nikolai Bisgaard, tidl. VP Intellectual Property, GN Resound
  • Patentrådgiver fra patentbureau
  • Ekspert fra Patent- og varemærkestyrelsen

Tilmeld dig

Innovationskraft
Når du deltager i dette event vil din tid blive anvendt som medfinansiering på Projektet Innovationskraft, som er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til standardsats. Læse mere om Innovationskraft HER

Innovationskraft
Når du deltager i dette event vil din tid blive anvendt som medfinansiering på Projektet Innovationskraft, som er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til standardsats. Læse mere om Innovationskraft HER

Sign up

Danish Sound Cluster

Hold dig opdateret

Tilmeld vores nyhedsbrev: