Netværk:

Audio Hardware Products

Denne netværksgruppe er et fællesskab, hvor dedikerede profiler fra audiobranchen kan dele inspiration og erfaringer, holde sig up-to-date med den nyeste forskning og viden på området og finde nye veje at tilpasse sig fremtidige brugeres livsstil og vaner på.

Danmark er en stolt lydnation og sidder på en international styrkeposition inden for både lyd-teknologi og produkter. Det er en position, der forpligter.

Skal vi fastholde en sådan førerposition er det absolut nødvendigt at følge med tiden, den teknologiske udvikling og brugernes konstant foranderlige behov og brugeradfærd. Den opgave er vi nødt til at løfte i flok, hvis den enkelte skal kunne indfri sine langsigtede målsætninger og den store efterspørgsel vi ser i audiobranchen. Helt konkret står vi i lydbranchen over for en demografisk udfordring.

Hvordan kan vi omstille os til den yngre generations behov?
Denne netværksgruppe er et forsøg på at imødekomme disse behov fra det voksende community af audio-producenter. Vi graver nogle af de store succeshistorier frem, får aktørerne selv i tale og bruger casen til inspiration og oplæg til diskussion.

Der vil blive rig mulighed for at dele egne succes- og fiasko-historier inden for f.eks. storytelling, branding, bæredygtighed, produkt- og produktions-optimering, ligesom der vil blive inviteret store aktører fra andre brancher ind for at dele viden og erfaringer. Vi vil skabe et sundt og fortroligt miljø, hvor der er plads til at dele drømme, håb og bekymringer inden for alt lige fra vision til produktion.

Målgruppe

Netværksgruppen er for stiftere, ledere, strateger, produktspecialister, produkt-managers, branding- og marketingseksperter. Du kommer fra en virksomhed der producerer hovedtelefoner, headsets, mikrofoner, højttalere eller hi-fi hardware. Du kan også være underleverandør til andre producenter. Netværket er for dig, der er ambitiøs, nysgerrig og ærgerrig på både dine og branchens vegne og for dig, der er drevet af innovation, udvikling og fællesskab. Du går ind i netværket med lyst til at dele viden og erfaringer med ligesindede.

Indhold

Danish Sound Cluster sørger for facilitering, mødeindkaldelser og kommunikation mellem de ca. 4 årlige møder. Som gruppemedlem har du rig mulighed for at komme med ideer til temaer, oplægsholdere og steder vi kan være. Vi forestiller os at arbejde med emner som:

  • Brugeroplevelser og brugerfokus– hvad er den seneste udvikling inden for området?
  • Nye generationer, nye krav – hvordan får vi de nye generationer af brugere til at investere i lyd?
  • Lyttetest og lydkvalitet, FORCE Technology Sense Lab
  • Immersive lydoplevelser på spillesteder, VEGA
  • Branding af lydbranchen
  • Bæredygtig omstilling – alternativer til neodymium og MDF, repairability, take back ordninger, mm.
  • Forretningsmodeller og markedsdynamikker (BtB og BtC)
  • Supply chain udfordringer på et globalt marked
  • Udvikling og produktion af chips
  • Festivaloplevelser, Roskilde Festival
  • Virksomhedsbesøg – hos netværkets medlemmer
  • Besøg på uddannelses- og forskningsinstitutioner i og udenfor Danmark
  • Konferencedeltagelse

Deltagergebyr

0,- for betalende medlemsvirksomheder af Danish Sound Cluster – det er muligt at være gæst til et enkelt netværksmøde.

5.000,- ex. moms pr. person for øvrige virksomheder.

Læs mere her om rammerne for DSC netværksgrupper.

For spørgsmål til netværket, kontakt venligst netværksfacilitator

Jeppe Lindegaard, jl@danishsoundcluster.dk – tlf. 6060 3415

Netværksmøder

Innovationskraft
Når du deltager i dette event vil din tid blive anvendt som medfinansiering på Projektet Innovationskraft, som er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til standardsats. Læse mere om Innovationskraft HER

Tilmeld dig

Danish Sound Cluster

Hold dig opdateret

Tilmeld vores nyhedsbrev: