Netværksgrupper

Nedenfor kan du se en oversigt over vores Netværksgrupper, både aktuelle og kommende.   

Netværksgrupper for lydvirksomheder 

For at styrke videndelingen og det professionelle netværk på tværs af lydbranchen tilbyder Danish Sound Cluster en række faglige netværk. En netværksgruppe er et fortroligt rum, hvor du møder ligesindede fra andre lydvirksomheder, der lige som dig er optaget af specifikke faglige problemstillinger. Du udveksler erfaringer med andre i samme situation, sparrer omkring de aktuelle udfordringer og finder inspiration til, hvordan du også kan gribe dine opgaver an.

Netværkene er åbne for alle, og deltagelse er gratis for medarbejdere i betalende medlemsvirksomheder. Danish Sound Cluster står for alt det praktiske og sikrer en effektiv facilitering, så netværksdeltagerne kan koncentrere sig om indholdet og netværket. Gruppen bestemmer selv formen på møderne.

Rammer og praktiske detaljer

  • Vi afholder 4 årlige møder i hver lokalgruppe
  • Møderne afholdes skiftevis hos medlemmer af netværket
  • En netværksfacilitator fra Danish Sound Cluster sørger for mødeindkaldelser, program, samt lettere facilitering og opfølgning
  • Gruppemedlemmerne bidrager aktivt med idéer til fagligt indhold og program
  • På første møde vender vi behovet for at drøfte spilleregler for fortrolighed

Personligt og fortroligt

Dit medlemskab er personligt og gælder for et år ad gangen. Skulle du blive nødt til at melde dig ud, så overvej om du har en god kollega, som vil passe ind i gruppen.

Vi ønsker, at vores netværksgrupper bliver så diverse som muligt, og at små og store virksomheder deltager på lige fod. Er I flere fra en stor virksomhed, der ønsker at deltage, så tag kontakt til netværksfacilitatoren for at drøfte, om alle kan blive optaget.

Du kan godt sidde i gruppe med en konkurrent. Som regel er fordelene større end ulemperne ved at være sammen.

Tilmelding og deltagergebyr

Læs om de forskellige netværk her på siden og send din interesse tilkendegivelse via mail til Murielle De Smedt, mds@danishsound.org

Er netværket endnu ikke sat i gang, så meld dig alligevel til, så vi ved hvad der er interesse for. Vi opstarter netværksgruppen og giver dig direkte besked, så snart der er nok tilmeldte.

Er din virksomhed ikke allerede medlem, så overvej om I ikke skulle blive det, så slipper I for at betale deltagergebyr. Tjek her om din virksomhed er medlem.

Deltagergebyr

0,- for betalende medlemsvirksomheder af Danish Sound Cluster

5.000,- ex. moms pr. person for øvrige virksomheder.

Deltagergebyret opkræves en gang årligt; i det første år opkræves du pr. påbegyndt kvartal.

Innovationskraft
Når du deltager i dette event vil din tid blive anvendt som medfinansiering på Projektet Innovationskraft, som er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsstyrelse
n til standardsats. Læs mere om Innovationskraft

Hold dig opdateret

Tilmeld vores nyhedsbrev: