Effektiv Styring af Støjende Anlægsarbejde

Dato: 18 september 2024

Tid: 10:00 – 13:00

Sted: Vejdirektoratet, Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. Sal, 1577 København V

Sprog: Dansk

Format: In-person event

Pris: Gratis 

Photo: Unsplash – Danist Soh

Hvordan håndterer vi de fælles udfordringer med støj ifm. anlægsarbejde?


Uanset om der udføres ny bebyggelse, renovering eller vedligeholdelse af eksisterende anlæg, er støj et uundgåeligt biprodukt, man som bygherre, entreprenør, rådgiver, myndighed og ingeniør er nødt til at håndtere.

Kan vi, teknologisk eller arbejdspraktisk, gøre noget for at reducere anlægsstøj? Og kan vi i den proces blive bedre til at kommunikere og samarbejde på tværs af faggrupper om den fælles udfordring støj er?

Det vil vi undersøge og diskutere på dette seminar, som finder sted hos Vejdirektoratet i København, og som involverer parter fra alle dele af anlægsindustrien. Heriblandt Banedanmark, Aarhus Kommune, FORCE Technology, Niras, samt ingeniører og specialister fra støj og vibrationsbranchen.

Dagens Program

  • 10:00 Velkomst og introduktion v/ Douglas Manvell, DMdB
  • 10:10 Myndighedernes håndtering af støjende anlægsarbejde v/ Carsten Ryom, Aarhus Kommune
  • 10:30 Bygherrernes erfaringer v/ Anne Birgitte Hansen, Banedanmark, Kenneth Lillelund, Niras og Jakob Fryd, Vejdirektoratet 
  • 11:00 Pause
  • 11:10 Støjovervågning ifm.  Københavns metrobyggeri v/ Claus Backalarz, FORCE Technology
  • 11:30 Teknologiske systemer til støjstyring v/ Douglas Manvell, DMdB
  • 11:55 Diskussion og fremtidsperspektiver
  • 13:00 Tak for i dag og sandwich
 

Du vil møde

Douglas Manvell, Grundlægger og CEO, DMdB
Med over 30 års erfaring inden for applikationer og løsninger til støj- og vibrationskontrol, er Douglas specialiseret i standardisering af miljøstøj, lovgivning og forskning. Han er formand for ISO/TC = International Standardization Organization Technical Committee, 43 “Akustik”, forfatter til over 70 konferenceartikler, og medforfatter til “Noise Mapping in the EU” og “Uncertainty in Acoustics”. Han er gæsteforelæser på Danmarks Tekniske Universitet for deres MSc-modul i Miljøakustik, samt direktør for konsulentfirmaet DMdB, der leverer professionelle tjenester inden for støj- og vibrationskontrol.

Carsten Ryom, Civilingeniør, Teknik og Miljø hos Aarhus Kommune.
Carsten er akustiker i Aarhus Kommune og har 23 års erfaring med støj, både fra rådgiver- og myndighedssiden. Carsten har beskæftiget sig maskinstøj og ekstern støj, samt støj i forbindelse med  lokalplaner og vvm-undersøgelser. Som miljømyndighed har han i Aarhus Kommune tilsynet med bygge- og anlægsarbejde, og har stor erfaring med de støjmæssige udfordringer der kan være, både som entreprenør og som nabo til et byggeri.

Claus Backalarz, Senior Specialist, Acoustics, Noise & Vibration, FORCE Technology.
Claus Backalarz har målt og rådgivet vedr. ekstern støj i dk-TEKNIK, DELTA, og sidenhen FORCE Technology, siden 1987, og har haft flere roller, når det gælder støj fra anlægsarbejder: Kontinuert måling af støj i forbindelse med anlæggelse af datacentre i bl.a. Odense og Esbjerg, Metroselskabets og Københavns Kommunes ”second opinion” i forbindelse med placering af støjmålere ved anlægget af Metro Cityringens 17 stationer, samt Ekspropriationskommissions støjekspert ved klager over anlægsstøj.

Anne Birgitte Hansen, Sektionschef hos Banedanmark. 
Bio TBA

Jakob Fryd, Chefkonsulent hos Vejdirektoratets Vejplan- og Miljøafdeling. 
Jakob arbejder med støjhensyn ved anlæg af nye veje og støjdæmpende initiativer langs det eksisterende statsvejnet, herunder politikker, strategier og udviklingsprojekter vedrørende vejtrafikstøj.

Kenneth Lillelund, Chefrådgiver, Akustik og Støj hos NIRAS.
Kenneth  er akustiker i NIRAS og har mere end 25 års erfaring inden for trafikstøj, støjkortlægning, støj fra byggepladser samt støjreducerende  foranstaltninger. Ved NIRAS har Kenneth hovedsageligt beskæftiget sig med vejstøj og anlægsstøj i forbindelse med Miljøkonsekvensvurderinger for blandt andet Vejdirektoratet.

Carsten Ryom, Aarhus Kommune

Claus Backalarz, FORCE Technology

Anne Birgitte Hansen Banedanmark

Jakob Fryd, Vejdirektoratet

Innovationskraft Når du deltager i dette event vil din tid blive anvendt som medfinansiering på Projektet Innovationskraft, som er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til standardsats. Læs mere om Innovationskraft. Ved at tilmelde dig denne begivenhed modtager du automatisk Dansk Sound Cluster Nyhedsbrev.
Danish Sound Cluster

Hold dig opdateret

Tilmeld vores nyhedsbrev: