God lyd er en menneskeret

Lyd er ofte transportleddet mellem afsender og modtager. Selv om begge parter gør deres bedste, er det ofte lydkvaliteten, som gør forskellen om oplevelsen bliver tilfredsstillende. Dette gælder både ved liveoplevelser i samtaler, musikkoncerter, teaterstykker, kunstinstallationer, museumsudstillinger etc. såvel som ved asynkrone lydoplevelser, hvor vi gengiver en optagelse af en tidligere hændelse.

Hvis man først har skærpet sin lyttesans opdager man vigtigheden af god lyd. Faktisk kan det blive en så stor erkendelse, så retten til god lyd bliver en konstant søgen efter forbedring.

Hvordan skærper vi vores lyttesans?

Hørelse er en af vores væsentligste sanser og samtidig svær for os at beskrive. Har vi samme kritiske sans for hørelsen som med smagssansen? Sammenligning af god mad og god lyd giver et indblik i de måder, vi vurderer kvalitet og nydelse inden for to forskellige sanseområder:

  • Subjektive oplevelser: Både mad og musik er subjektive oplevelser, der varierer fra person til person. Præferencer for bestemte musikgenrer eller smagsoplevelser kan være meget personlige, ligesom forskellige mennesker har forskellige præferencer.
  • Kvalitet: Ligesom god mad kan fremstilles af førsteklasses ingredienser og smage udsøgt, kan god lyd være kendetegnet ved klarhed, balance og høj kvalitet i reproduktionen. Kvaliteten i begge tilfælde kan forbedre oplevelsen betydeligt.
  • Æstetik og Balance: God mad har ofte en afbalanceret smagsprofil med forskellige smagsnuancer som sød, salt, sur og bitter, der skaber en harmonisk smagsoplevelse. På samme måde kan god lyd have en balance mellem forskellige frekvensområder, som bass, mellemtone og diskant, for at give en sammenhængende og behagelig lytteoplevelse.
  • Emotionel forbindelse: Både god mad og musik kan udløse stærke emotionelle reaktioner. En mindeværdig smagsoplevelse eller en smuk musikkomposition kan berøre følelserne og bringe glæde.
  • Udforskning og variation: Mange mennesker elsker at udforske forskellige typer mad og musik for at opdage nye smagsoplevelser og lyde. Denne opdagelsesrejse kan være en kilde til glæde i begge tilfælde.
  • Kontekst: Både mad og musik kan afhænge af den kontekst, hvor de nydes. For eksempel kan det være en anderledes oplevelse at spise gourmetmad på en fin restaurant i forhold til at spise det samme måltid i en afslappet atmosfære. På samme måde kan musik være forbundet med bestemte øjeblikke eller steder.

En anden god bevidsthed omkring lyd er begrebet “Soundscape” – lyden af et sted. Ligesom man ser på et landskab med øjnene, kan man også lytte til et landskab med ørerne. Ofte kan man genkende steder bare ved at lytte til dem.

Som eksemplerne viser er der brug for at vi bliver bedre til at begribe og beskrive hvad god lyd er og til at benytte lyttesansen til at forstå omverdenen.

 

Har vi glemt hvad god lyd er?

Som forbruger har vi desværre været vidne til mange “ulykker” i den teknologiske udvikling:

  • Mobiltelefonen. Ved introduktion af de første digitale mobiletelefoner (GSM/2G) i 1980’erne indførte man standard for talekodning med en lydkvaliet, der svarede til oplevelsen med de gamle fastnettelefoner med 100 års historik. En standard, som stadig bruges, trods markant bedre transmissionskapacitet i dagens mobilsystemer (4G/5G).
  • Videomøder. Under Covid-19 krisen begyndte vi for alvor at benytte videomøder og der skete heldigvis en del med både billed og lydkvaltiet om end det stadig er meget svingende med lydkvaliteten. Men er vi opmærksomme på at lydkvaliteten er så ringe at budskaberne under møderne ofte forsvinder?
  • Fladskærme. I slutningen af forrige årtusinde gjorde vi fladskærme til hver mand eje, og det gav samtidig betydelige ringere arbejdsbetinglser for højttalerdesign. Ganske enkelt fordi der ikke er rum til resonans. Måske er du gammel nok til at huske den gode lydkvalitet i de gamle billerørs-TV?
  • PC- og Bluetooth højttalere / DAC. Forbrugerelektronik er en stor del af vores hverdag og vi får til stadighed flere højttalerenheder pr. person. Men kvaliteten er reduceret på både selve højttalerenhed og digital/analog konverter for at være prismæssig konkurrencedygtig på et marked med meget stor konkurrence. Stille og roligt har vi som forbruger accepteret “dåselyd”.
  • MP3-kodning. Ved indførelse af streamingtjenester i slipstrømmen på internettets udvikling var lager- og transmissionskapacitet knap ressource, hvorfor vi komprimerede lyd og musik f.eks. til MP3-kodning. Det gør streaming hurtigere, men reducerer lydkvaliteten. I dag er transmissionkapaciteten mangedoblet og vi streamer uden af gemme – så hvorfor kodning?
  • Optageteknik / “Loudness War”. Siden midten af 1980’erne (omtrent samtiig med introduktionen af Compact Disc) har lydproducenterne skruet op for selve lydstyrken på optagelserne ud fra konkurrenceprincippet “højt er godt”. Denne tilgang medfører desværre en potentiel reduktion i dynamik, da der er en øvre fysisk grænse for formidling af lyd. Analoge optagelser fra før 80’erne er oftest betydelig bedre end senere produktioner.
Hvad gør vi ved det?

Denne uheldige udvikling bliver heldigvis kompenseret igennem en stærk historisk forståelse for akustik og god lyd i Denmark, hvor industri og forskning går sammen om at skabe nye og bedre lydoplevelser inden for de mulige fysiske rammer. Eksempler herpå:

  • Bedre mikrofoner og højttalere grundet forbedrede materialevalg og digitale simuleringer inden fysisk produktion.
  • Bedre testfaciliteter og simuleringsværktøjer i forbindelse med udvikling og produktion af nye produkter.
  • Ny forståelse for den fysiologisk opfattelse af lyd og dermed nye principper for udvikling af audiologiske produkter.
  • Øget tranmissionshastigheder giver mulighed for bedre (endda ukodet) lyd i forbindelse med telefonssamtaler og videomøder.
  • Bedre algoritmer med kombination af digital signalbehandling, kunstig intelligens og optimeret chipdesign.
  • 3D / “Immersive Sound” -teknikker, der giver mulighed for en mere præcis positionering og bevægelse af lyd i 3D og som dermed bidrager til at skabe skabe omsluttende lydoplevelse i fx. film, computerspil og “augmented reality”.
  • Flere enheder i samme fysiske rum, der kan sikrer bedre oplevelser f.eks. i bil, hjem eller biograf.
  • Talesyntese efter nationale sprogmodeller og dialekter fx. dansk.
  • Nye musikinstrumenter og lyddesignværktøjer til at skabe nye lydoplevelser i musik og andre kunstformer.
Events om temaet:
Netværk faciliteret af Danish Sound Cluster:
Projekter og publikationer i Danish Sound Cluster regi:
Medlemmer, der arbejder med temaet:
Intereseret i at indgå et innovationssamarbejde inden for området?

Tøv ikke med at kontakte Jens Nedergaard, jn@danishsoundcluster.dk – tlf. 31621315

Danish Sound Cluster

Hold dig opdateret

Tilmeld vores nyhedsbrev: