Har vi glemt hvad god lyd er?

Som forbruger har vi desværre været vidne til mange “ulykker” i den teknologiske udvikling:

• Mobiltelefonen. Ved introduktion af de første digitale mobiltelefoner (GSM/2G) i 1980’erne indførte man standard for talekodning med en lydkvalitet, der svarede til oplevelsen med de gamle fastnettelefoner med 100 års historik. En standard, som stadig bruges, trods markant bedre transmissionskapacitet i dagens mobilsystemer (4G/5G).
• Videomøder. Under Covid-19 krisen begyndte vi for alvor at benytte videomøder og der skete heldigvis en del med både billede- og lydkvalitet om end det stadig er meget svingende med lydkvaliteten. Men er vi opmærksomme på at lydkvaliteten er så ringe at budskaberne under møderne ofte forsvinder?
• Fladskærme. I slutningen af forrige årtusinde gjorde vi fladskærme til hver mand eje, og det gav samtidig betydelige ringere arbejdsbetingelser for højttalerdesign. Ganske enkelt fordi der ikke er rum til resonans. Måske er du gammel nok til at huske den gode lydkvalitet i de gamle billedrørs-TV?
• PC- og Bluetooth højttalere / DAC. Forbrugerelektronik er en stor del af vores hverdag og vi får til stadighed flere højttalerenheder pr. person. Men kvaliteten er reduceret på både selve højttalerenhed og digital/analog konverter for at være prismæssig konkurrencedygtig på et marked med meget stor konkurrence. Stille og roligt har vi som forbruger accepteret “dåselyd”.
• MP3-kodning. Ved indførelse af streamingtjenester i slipstrømmen på internettets udvikling var lager- og transmissionskapacitet knap ressource, hvorfor vi komprimerede lyd og musik f.eks. til MP3-kodning. Det gør streaming hurtigere, men reducerer lydkvaliteten. I dag er transmissionskapaciteten mangedoblet og vi streamer uden af gemme – så hvorfor kodning?
• Optageteknik / “Loudness War”. Siden midten af 1980’erne (omtrent samtidig med introduktionen af Compact Disc) har lydproducenterne skruet op for selve lydstyrken på optagelserne ud fra konkurrenceprincippet “højt er godt”. Denne tilgang medfører desværre en potentiel reduktion i dynamik, da der er en øvre fysisk grænse for formidling af lyd. Analoge optagelser fra før 80’erne er oftest betydelig bedre end senere produktioner.

Hvad gør vi ved det?

Ovenstående udvikling bliver heldigvis kompenseret igennem en stærk historisk forståelse for akustik og god lyd i Denmark, hvor industri og forskning går sammen om at skabe nye innovative lydoplevelser. Det gælder områder som:

• Optagelse, gengivelse og formidling af lyd. Udvikling og produktion af højttalere, forstærkere, headsets, mikrofoner, PA-anlæg, kommunikationsudstyr, pickupper og musikinstrumenter. Inden for denne styrkeposition er de største danske lydvirksomheder i verdensklasse, men også et område præget af en stigende global konkurrence.
• Virtual & Augmented Reality er et område i kraftig vækst med mange danske vækstiværksættere. Styrkepositionen lægger sig op ad en lang række kreative industrier, såsom musik, film og gaming, Området omhandler produkter og services inden for organisering og distribution af digitalt materiale, særligt musik, podcast, broadcast og lydproduktion til nye multimedieformater, som virtual and augmented reality.
• Lyddesign bruges på tværs af de øvrige lydteknologiske styrkepositioner. Det omhandler produkter og services som f.eks. lydbranding, designede lydmiljøer, produktlydsdesign og lydbaserede brugergrænseflader og strækker sig fra produktudvikling over marketing til kunstinstallationer, f.eks. “Soundscapes” – lyden af et sted (sammentrækning af ”Sound” og ”Landscape”). Inden for dette felt er både kunstneriske og tekniske kompetencer i spil hos mange mindre virksomheder og freelancere. 

Eksempler på nye innovative tiltag:

• Bedre algoritmer og digital signalbehandling, kunstig intelligens og optimeret chipdesign fx ”automatisk støjreduktion” kræver anvendelse af kraftigere signalprocessorer og udvikling af mere effektiv software og talegenkendelse.
• Lydprodukter skal fylde mindre og være mere energioptimale. Væksten i små bærbare produkter (’hearables’/ ”wearables”) stiger voldsomt)
• Flere enheder i samme fysiske rum sikrer bedre oplevelser f.eks. i bil, hjem eller biograf herunder forhindring af forsinkelser mellem enheder. Ikke mindst lyd i automobiler er i stærk vækst.
• 3D lyd / “Immersive Sound”, der giver mulighed for en mere præcis positionering og bevægelse af lyd i 3D og som dermed bidrager til at skabe helt nye lydoplevelser.
• Optimering af større koncertformater (f.eks. Roskilde Festival), herunder sikring at alle koncertgængere får samme lydoplevelse.
• Bedre testfaciliteter, forbedrede materialevalg og digitale simuleringsværktøjer inden fysisk produktion skaber bedre lydprodukter som højttalere og mikrofoner.
• Udvikling af bedre brugergrænseflader, så brugerne får en mere intuitiv løsning og dermed større udbytte af lydprodukterne
• Ny forståelse for den fysiologisk opfattelse af lyd og dermed nye principper for udvikling af audiologiske produkter.
• Lyttetræning i skoler og foreninger samt nye typer af lydoplevelser i forbindelse med kunstværker og opgaveløsning.
• Talesyntese – også efter nationale sprogmodeller og dialekter fx. dansk – giver bedre interaktion og brugeroplevelser.
• Nye musikinstrumenter og lyddesignværktøjer skaber nye lydoplevelser i musik og andre kunstformer.
• Mere effektive kommunikationsteknologier fx den nye Bluetooth standard (”LE”) der både bruger mindre energi og giver større funktionalitet. Auracast, der distribuerer lyd til mange. Eksemepelvis benytter nyeste høreapparater sig af denne teknologi.