Samarbejdsprojekter

Skab mere innovation og gør én plus én til tre gennem samarbejde 

Virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder, har større sandsynlighed for at udvikle nye innovationer end virksomheder, der ikke samarbejder – det er der forskningsmæssig evidens for.

Danish Sound Cluster har mulighed for at igangsætte og medvirke til at I sammen med andre arbejder med at frembringe innovative tiltag. Kunne I tænke jer at være med?

Hvad er et samarbejdsprojekt? 

Projektet skal sikre, at I som dansk iværksætter eller SMV-virksomhed (med max. 250 ansatte) arbejder med ny innovation via samarbejder med andre iværksættere og virksomheder. Projektets indhold er I selv med til at formulere i dialog med de øvrige virksomheder i projektet. Vi bidrager gerne med vores netværk i forhold til at finde partnere.

Formålet med projektet at medvirke til, at de deltagende virksomheder frembringer ny innovative tiltag indenfor lyd. Det kan være indenfor så forskellige områder som:

  • Koncepter til nye produkter eller løsninger
  • Produkt- og procesinnovation
  • Markedsføringsinnovation
  • Organisationsinnovation

Kontakt os for en snak om din idé til et lydprojekt! 

Vi kan hjælpe dig med at afgrænse projektet, finde potentielle samarbejdspartnere og give dig sparring på forløbet. Vi deltager også gerne i løbet af projektperioden med sparring, administration og andet relevant, der sikrer at I kommer godt igennem projektet. Skriv i din henvendelse til Tinne Midtgaard (tm@danishsoundcluster.dk)

Firmanavn – Kontaktoplysninger – Beskriv kort din projektidé (max 10 linjer) 

I et samarbejdsprojekt kan du og din virksomhed således: 

  • Nemmere nå frem til nye innovative tiltag
  • Lære mere om hvordan I gennemfører innovative processer
  • Finde nye samarbejdspartnere
  • Udvide jeres netværk og relationer
  • Forberede jer på at indgå i større samarbejder om innovation, og måske opnå ekstern funding.
  • Der vil være et lille tilskud til indkøb af konsulent ydersler på max. 5000 kr. til hver deltagende virksomhed.  

Hvad kræver vi så af jer?

  • I skal være eller flere deltagende virksomheder, hvoraf minimum to virksomheder er danske startups eller SMVer (<250 ansatte).  En større virksomhed eller udenlandsk virksomhed må gerne deltage i samarbejdet.
  • Vores indsats bliver finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på vores eksisterende bevilling. Vi skal sikre en vis privat medfinansiering i form af ”timer” fra de deltagende iværksættere / SMV-virksomheder. Det betyder at vi stiller krav om at I registrerer de timer I bruger i projektet.Det betyder at vi stiller krav om at I registrerer de timer I bruger i projektet (app. 1 og app. 2)
  • I skal underskrive deminimis erklæring på 99.000 DKK
  • For at sikre et godt forløb deltager vi i DSC til første kickoff hvor der også i fællesskab skrives en kort resultatformulering, der danner grundlag for arbejdet.
  • Ved afslutningen af projektet skal I kort beskrive resultaterne (slutrapport)

Nyttige skabeloner downloades her:

Ansøgningsskema – HER

Skabelon til timeregistrering – HER

Vejledning til timeregistrering – HER

Eklæring om de minimis – HER

Slutrapport – HER

Retningslinjer om Innovationskraft  2021-2024 – HER

Vil du høre mere om hvordan I kommer i gang?

Projektleder Tinne Midtgaard

tm@danishsoundcluster.dk – tlf. 30 49 78 46

Danish Sound Cluster

Hold dig opdateret

Tilmeld vores nyhedsbrev: