Netværk:

Akustikmaterialer

Denne netværksgruppe for akustikmaterialer er et fællesskab, hvor vi deler inspiration og erfaringer, holder os up-to-date med den nyeste viden samt udvikler nye fælles projekter inden for området.

Vil du være med?

event pic 600x800

Bliv fagligt opdateret og få inspiration til at optimere jeres produktudvikling

Materiale-området er i hastig udvikling. Etablerede virksomheder, iværksættere og forskere arbejder på at skabe løsninger for bedre rumakustik og støjreduktion. Sideløbende er der bestræbelser på, at disse materialer også skal være bæredygtige og designmæssigt/æstetisk velfungerende, og indsatsen appellerer til dedikerede branchefolk med ofte meget forskellige faglige baggrunde. Trods højt vidensniveau og flotte produkter har langtfra alle i branchen adgang til teknisk-faglig viden om akustik, om materialers beskaffenhed og om, hvordan man dokumenterer på bæredygtighed. Denne netværksgruppe er et forsøg på at samle disse fagfolk, imødekomme en efterspørgsel på et kompetenceløft og erfaringsudveksling på området.

Målgruppe

Denne netværksgruppe er for dig, der sidder i en nøglerolle i en virksomhed, der arbejder med at udvikle og producere akustikmaterialer til loft/væg/gulv, dekorative elementer, møbler, andre byggematerialer, mm. Du ønsker at bidrage til at kvalificere og højne den viden, som I har om materialer, akustik og bæredygtighed i din virksomhed, dens produkter og processer, og i branchen som helhed. Du går ind i netværket med lyst til at dele viden og erfaringer med ligesindede.

Netværket er målrettet profiler uden ingeniørbaggrund.

Formål med gruppen

  • Øge det teknisk-faglige vidensniveau omkring akustik – for folk uden ingeniørbaggrund 
  • Give viden om materialer og deres beskaffenhed 
  • Introducere bæredygtighed som tema, og hvordan man måler på det 
  • Dokumentation og data på materialer 
  • Skabe netværk på tværs i branchen – mellem større og mindre virksomheder, startups og videninstitutioner 
  • Sætte fælles projekter (undersøgelser, demonstrationer, mm) i gang 
  • Arbejde på at skabe lettere adgang til testfaciliteter 

Indhold

Vi forestiller os at arbejde med spørgsmål, som:

  • Introduktion til emnefeltet 
  • Information om hvad branchen (fx rådgivende ingeniører) har brug for. Hvilke behov er der, alt efter brancher: hjem, industri, kontor, uderum, støjbarrierer til veje, industristøj? 
  • Grundlæggende akustik – hvad gør forskellige absorbenter: membraner, resonansabsorbenter, porøse absorbenter – ”do’s and don’ts” 
  • Grundlæggende materialekendskab 
  • Bæredygtighed: Efter hvilke parametre måler vi, når det drejer sig om materialer? Hvilke problematikker skal man være opmærksom på? Hvordan dokumenterer man sine produkter som ”grønne” eller på anden måde bæredygtige? 
  • Lovgivningsmæssige krav: styrke, brandsikkerhed, isoleringsevne og deres påvirkning af menneskers sundhed. 
  • Frivillig bæredygtighedsklasse: Rumakustik og støj fra ventilation 
  • Standarder (også internationalt) og målinger: Hvilke muligheder er der for målinger – og hvad er kvaliteten af målinger? Hvad er de gældende standarder for målinger, og hvilke metoder findes der for selv at lave målinger i udviklingsfasen? 
  • Æstetiske overvejelser og dilemmaer 
  • Tilkøb: Grundlæggende akustik – kursusdage 

Oplægsholdere og faglige sparringspartnere

  • Eksperter i materialer fra ledende uddannelses- og forskningsinstitutioner (Fx Det Kgl. Akademi, DTU, Aalborg Universitet, Scenekunstskolen, Zealand og VIA University Colleges m.fl.)
  • Ledende industrifolk fra bygge- og rådgivningssektoren
  • Oplægsholdere fra bygge-klyngen ”We Build Denmark”
  • Eksperter fra Dansk Standard, Statens Byggeforskning, el. andre
  • Undervisere i akustik fra Force Technology (kursus, tilkøb)

Udbytte  

Du får adgang til et tæt og fortroligt netværk og gensidig inspiration sammen med fagfolk, der lige som dig arbejder med at skabe løsninger til bedre akustik i byrum, kontorer og hjem. Som gruppemedlem er du med til at præge og prioritere de faglige emner, samt hvilke kurser vi evt. bør arrangere i fællesskab. De konkrete temaer aftales fra gang til gang for at sikre, at møderne har relevans og aktualitet. 

 

Deltagergebyr

0,- for betalende medlemsvirksomheder af Danish Sound Cluster

5.000,- ex. moms pr. person for øvrige virksomheder.

Links: 

Videnscenter om Bygningers Klimapåvirkninger 

Deltagergebyret opkræves en gang årligt; i det første år opkræves du pr. påbegyndt kvartal.

For spørgsmål til netværket, kontakt venligst netværksfacilitator

Sine Lomholt Thomsen, slt@danishsoundcluster.dk – tlf. 3013 6093

Netværksmøder

Innovationskraft
Når du deltager i dette event vil din tid blive anvendt som medfinansiering på Projektet Innovationskraft, som er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til standardsats. Læse mere om Innovationskraft HER

Tilmeld dig

Danish Sound Cluster

Hold dig opdateret

Tilmeld vores nyhedsbrev: