Lyd og musik skaber mental sundhed

Lyd og musik spiller en betydningsfuld rolle inden for sundhedsydelser og terapeutiske praksisser. Denne anvendelse af musik kaldes ofte musikterapi, og den indebærer brugen af musik og lyde til at forbedre fysiske, mentale og følelsesmæssige sundhedsaspekter.

Musik påvirker vores auditive miljø, affektive tilstande (humør, nydelse, følelser), adfærd (bevægelse, social adfærd), kognition (distraktion, fokus og koncentration) og fysiologi (hjerteslag, blodtryk, kortisol, oxytocin, dopamin, opioider). Disse effekter kan bruges til at forbedre behandling af en længe række sygdomme. Danish Sound Cluster har i 2022 bidraget til igangsættelse en større kortlægning af emnet – gennemført af forskningscenteret Music in the Brain (samarbejde mellem Århus University og Det jyske Musikkonservatorium). Resultatet er et “White Paper” som gennemgår løsninger inden for de tre områder:

Somatiske lidelser (Kræft, KOL, Slagtilfælde, Demens, Parkinsons, Multipel sklerose, Tinnitus, Cochlear lidelser, Operationer, Tandbehandlinger, Smertebehandling)
Psykiatriske lidelser (Depression, Søvnløshed, Autisme, ADHD)
Generel trivsel (Kognitiv forbedring, Motion, Graviditet og fødsel, Stressreduktion, Sund aldring)

Ultra kortfattet kan lyd og musik spille en rolle i en lang række sundhedsydelser:

Fysisk rehabilitering: Musikterapi kan bruges som en del af fysisk rehabilitering for at hjælpe patienter med at genoprette bevægelighed, koordination og styrke. Rytmer og melodier kan bruges til at guide og motivere patienter under øvelser.
Smertelindring: Musik kan aflede opmærksomheden fra smerte og aktivere kroppens naturlige smertelindrende mekanismer. Dette kan være nyttigt som en del af smertehåndtering.
Stress og angst: Beroligende musik kan hjælpe med at reducere stress og angst. Musikterapeuter arbejder med patienter for at identificere musik, der skaber en afslappende atmosfære og kan hjælpe med at regulere følelser.
Kognitiv rehabilitering: Musik kan stimulere hjernen og hjælpe med kognitiv rehabilitering hos personer med hjerneskader eller neurologiske lidelser. Rytmer og mønstre kan understøtte genopbygningen af kognitive funktioner.
Autisme og udviklingsforstyrrelser: Musikterapi bruges ofte til at engagere og kommunikere med personer med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. Musik kan hjælpe med at skabe forbindelser og udtrykke følelser.
Hukommelsesforbedring: Musik kan vække erindringer og fremme hukommelsesfunktioner, især hos ældre voksne eller personer med demens.
Sociale interaktioner: Gruppemusikterapi kan fremme sociale færdigheder, samarbejde og samhørighed blandt deltagerne.
Sundhedsfremmende adfærd: Energi- og motivationsskabende musik kan bruges til at motivere folk til at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter som træning eller kostforbedring.

Musikterapi kan være en integreret del af behandlingsplaner, der udarbejdes af sundhedspersonale som læger, terapeuter og sygeplejersker. Når man bruger musikinterventions-løsninger, skal en række ting overvejes for at sikre høj standard: 1) Behandlingen er evidensbaseret, 2) teknologien overholder de specifikke krav til medicinske procedurer og til de individuelle præferencer hos patienten, og 3) er nemme at bruge for plejepersonale og patienter. Musik kan ikke erstatte god medicinsk behandling, men supplere.

Der ligger nogle oplagte innovationspotentialer i krydsfeltet mellem ovenstående lidelser og lydteknologi. Danish Sound Cluster vil igennem sine aktiviteter understøtte udviklingen fremadrettet ved at skabe bro mellem behovsejerne og teknologiudviklerne.

CASE A: Demens er et stigende globalt sundhedsproblem.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at over 55 millioner mennesker i øjeblikket lever med demens, og at der opstår næsten 10 millioner nye tilfælde årligt. Forudsigelser tyder på, at disse tal vil stige til 78 millioner i 2023 og 139 millioner i 2025. Demens rangerer som den syvende hyppigste dødsårsag og er en væsentlig kilde til handicap og afhængighed blandt ældre mennesker globalt.

Demens påvirker ikke kun de diagnosticerede; det berører også deres familiers og lokalsamfunds liv. Pårørende og personale, hvad enten de er hjemme eller på plejefaciliteter, står over for udfordringen med at yde stimulerende og etisk pleje, der øger trivslen og livskvaliteten for personer, der lever med demens.

Der er dog håb om bedre resultater. Tilstrækkelige sundhedsforanstaltninger, gennemtænkt planlægning og samfundsstøtte kan i høj grad forbedre livet for dem, der lever med demens.

WHO indførte den globale handlingsplan (2017 til 2025), som opfordrer medlemslandene til at udvikle og iværksætte demensplaner. WHO’s første mål inden for denne plan er at få 75 % af landene til at skabe eller opdatere nationale politikker, strategier eller planer for demens inden 2025. Disse planer omfatter forskellige områder, herunder:

At gøre demens til en folkesundhedsprioritet.
Øge bevidstheden om og forståelsen af demens.
Reduktion af risikoen for at udvikle demens.
Forbedring af demensdiagnose, behandling, pleje og støtte.
Støtte til pårørende til personer med demens.
Udvikling af informationssystemer til behandling af demens.
Fremme af demensforskning og innovative løsninger.

I 2015 beregnede Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at demens koster enorme 818 milliarder amerikanske dollars, hvilket er omkring 1,1 % af hele verdens økonomi. Dette omfatter ikke kun de penge, der bruges på sundhedspleje og sociale ydelser, men også værdien af pleje ydet af familier (uformel pleje).

Særlige danske forhold
Tilsvarende har Sundhedsstyrelsen etableret en national sundhedsplan for demens fra 2016 til 2025, i overensstemmelse med WHO’s indsatsmål. Du kan finde mere information her om Danmarksplanen.

En undersøgelse foretaget af Dansk Demensforskningscenter viste, at i Region Hovedstaden blev den årlige udgift pr. person anslået til omkring 522.800 danske kroner.

I janaur 2024 har Syddansk Universitet offentliggjort et nyt studie, som er det største af sin art med data fra hele 573.088 personer, hvor man har fundet en sammenhæng mellem høretab og udvikling af demens. Lyd er altså ikke bare behandlende, men også forebyggende ift. demens.

Music for Dementia
Vi har derfor brug for løsninger, der kan forbedre livet for personer med demens, sammen med deres familier, pårørende og sundhedsudbydere. Musik har vist sig at være en nøgleløsning, der kan hjælpe med hukommelse og velvære. Det kan forbedre humøret, reducere angst og endda bringe minder frem. Derfor skal musik være en del af demens-sundhedsvæsenet og indgå i den nationale sundhedsplan for mennesker med demens. Uanset om det er musikterapi, sangundervisning, deltagelse i koncerter eller blot at lytte til radio, er der mange måder, musik kan bruges på.

Derfor er Danish Sound Cluster begejstrede for – som første skridt – at være en del af Music Can-projektet i samarbejde med Universal Music. Vi ønsker at fremvise danske virksomheder, der bruger lyd og teknologi til at skabe løsninger, der øger trivslen og livskvaliteten for mennesker med demens, deres pårørende og pårørende. Læs om projektet her.

CASE B: Lyd og musik som del af planen for bedre mental sundhed

Det danske folketing har i 2022 vedtaget en 10-årig sundhedsplan for psykiatrien og mental sundhed for at udvikle det samlede psykiatriområde og indsatsen for bedring af den mentale sundhed i Danmark. Dette indebærer:

Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse
Styrkede indsatser for mennesker med svære psykiske lidelser og her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri
Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser
Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer
Bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.

Danish Sound Cluster er på vegne af lydindustrien og lydforskningen gået i dialog med en række aktører for at bane vejen for udvikling af de bedst mulige løsninger til behandling af psykiske lidelse ved hjælp af lyd, vibration og musik. Det er vores klare opfattelse, at der ligger et stort innovationspotentiale i at bringe projektdeltagere sammen, som ikke normalt har dialog om løsninger inden for feltet.

Kontakt Jens Nedergaard, jn@danishsoundcluster.dk hvis du vil vide mere.